Refurb har eksisteret siden 2008 og er i dag en af de førende refurbishere i Skandinavien. Der er sket meget siden den spæde start, og vi har i dag etableret os som en bæredygtig forretning – både på det økonomiske, sociale og miljømæssige plan. Vi er vokset på den fysiske størrelse, på antallet af medarbejdere, og på den forskel vi gør for miljøet. Vi beskæftiger i dag 45 ansatte, som alle har deres daglige gang på vores hovedkontor i Hornslet i Syddjurs Kommune nord for Århus.

En sand iværksætterhistorie

Refurb blev, etableret i et værksted i Århus af de tre efterskolekammerater Ulrik, Martin og Peter.

2008
Refurb er en videreudvikling af 2.HandIT som Ulrik havde stiftet et par år forinden. De første år efter stiftelsen af Refurb i 2008, var køb og salg af genbrugt IT kun én af flere forretningsområder. Det primære fokus i denne periode var på udvikling af software. Salg af brugt elektronik foregik på det tidspunkt udelukkende via online auktioner og kun til private.

fra 2009 til 2011
I efteåret 2009 blev det besluttet, at Refurb skulle fokusere på value recovery af brugt IT-udstyr. Siden 2010 har der derfor været fuldt fokus på kerneydelserne omkring opkøb af funktionelt IT med henblik på genbrug via e-handel. Det resulterede i at den første fuldtidsansatte blev ansat og Refurb.dk blev den primære salgskanal.

fra 2011 til 2015
Vi møder første gang tankerne bag Ellen McArthur Foundation og fortolkningen af Cirkulær Økonomi i 2011. Det påvirker vores forretningsforståelse i en sådan grad at vores logo i 2012 skifter byline fra "brugt IT" til "genbrugt IT" og hele vores mission ændres. I årene herefter føjes den sociale del til ambitionerne ved at der sættes mål for elever, lærlinge og sociale ansættelser.
I perioden etableres forretningen med webshop i Norge, flytter 3 gange og står i 2015 med 20 medarbejdere klar til at række ud efter næste niveau.

fra 2015 til 2020
I sommeren 2015 købte Gl. Tved Holding 25% af virksomheden med ambitionen om at fortsætte den vækst som Refurb havde i et spirende marked for genbrug af IT.
I perioden vokser Refurb fortsat. Vi får blandt andet to Børsen Gazelle priser og Business Djurslands Erhvervspris ved at være den næsthurtigst voksende virksomhed på Djursland. Læs mere her

Derudover går virksomheden fra at være iværksætterpræget til at være mere etableret. Det understreges ved at Refurb certificeres i ISO 9001 (Kvalitet), ISO 14001 (Miljø) og ISO 27001 (Informationssikkerhed) og skifter virksomhedsklasse fra Aps til A/S

I 2020 overtager Den Sociale Kapitalfond Invest knap halvdelen af virksomheden og en ny rejse indledes med fokus på sociale og miljømæssige indsatser, ekspansion og fortsat vækst. Refurb er siden indstillet til Dansk Erhvervprisen 2021 og finalist i til E-handelsprisen samme år, har etableret webshop i Sverige og opnået målsætningerne om 20% ansættelse fra kanten af arbejdsmarkedet.

i dag
I dag sælger vi fortsat gennem vores egen webshop til både forbrugere og erhvervslivet. Dertil salg via distributører, forhandlere og samarbejdspartnere, samt salg til en række lande i Europa via webshops og salg af større partier til mellemhandlere.

Refurb er desuden rådgivere for erhvervslivet og tilbyder både opkøb, datasletning, reinstallation af software og salg af ITAD løsninger. Refurb fungerer altså i dag som indkøber af IT, datasletningscenter, refurbisher, distributør, broker, deploymentcenter for Microsoft software og rådgiver for erhvervslivet omkring totalløsninger inden for IT-hardware, samt naturligvis e-handel af genbrugt IT.

Fra at være et kælderprojekt i 2008 er Refurb nu vokset til at være et effektivt og moderne klargørings- og produktionscenter. En cirkulær økonomisk virksomhed. Vi opfatter os stadig som en ung forretning, men er blandt de mest erfarne inden for håndtering og renovering af IT i Norden.


Fakta om Refurb

  • Refurb blev grundlagt i 2008 af efterskolekammeraterne Peter Hove, Ulrik Hjul Andersen og Martin Bjørn Mikkelsen. Første fuldtidsmedarbejder blev ansat i efteråret 2009
  • Ejerkredsen består i dag af Ulrik Hjul Andersen, Martin Bjørn Mikkelsen, Peter Hove, Torben og Mette Høi Davidsen, Jakob P. Kokfelt, samt Den Sociale Kapitalfond Invest
  • Refurbs mission er, at bygge en solid og bæredygtig forretning på samtidigt gøre noget godt for miljøet gennem genbrug
  • Der behandles årligt over 70.000 enheder i det 3.000 kvm store remarketingcenter på adressen i Hornslet
  • Refurb sælger både til virksomheder, offentlige institutioner og til private – men opkøber udelukkende udstyr fra virksomheder og det offentlige
  • Refurbs bygning er en energiklasse A bygning, hvilket er blot ét af de tiltag, der skal sikre miljøneutralitet i 2022.
  • Refurb er som én af få virksomheder i Europa 'Microsoft Authorized Refurbisher' og derfor licenseret til at håndtere Windows-installationer på vegne af Microsoft
  • I sommeren 2015 købte ægteparret Torben og Mette Høi Davidsen 25% af virksomheden
  • I januar 2020 købte Den Sociale Kapitalfond Invest knap halvdelen af virksomheden
  • I juni 2022 køber Egiss group 100% af aktierne i Refurb A/S, der nu er en del af Egiss Group.
  • Refurb er vokset fra én ansat i 2009 til 55 ansatte i dag

Læs også

Refurbishment

Refurbishment – hvad for noget? Det mærkelige ord er kort fortalt den engelske betegnelse for at renovere og istandsætte. Det bruges især om IT og elektronik. Og det er præcis hvad vi gør.

Læs mere

Autoriseret af Microsoft

Hos Refurb får du altid Windows 10 med i købet af en bærbar eller stationær computer. Vi er licenseret Microsoft Refurbisher og installerer derfor altid med det nyeste software.

Læs mere

Vores eget miljøansvar

om virksomhed og arbejdsplads bærer vi et ansvar. Vores produkt er ikke nok – vi vil mere. Vi inspireres løbende til at tage nye skridt i retning af en grønnere verden.

Læs mere